(4 pers.)
Ingredienser:
500 g rabarber, skæres i stykker på 2 cm
5 æg
3 dl sukker
4 dl hvedemel
150 g mandler, malet til fint mel
1 dl perlesukker
75 g koldt smør, i meget tynde skiver + smør til fadet
Sådan gør du:
Pisk æg og sukker sammen. Rør mandelmel og hvedemel i.
Hæld dejen i en smurt rund tærteform (diameter ca. 23 cm).
Fordel rabarberne og tryk dem ned i dejen.
Drys med perlesukker og fordel smørret over.
Kagen bages i en 175° varm ovn ca. 40 minutter og serveres lun med flødeskum eller vaniljeis.