Saftig æblekage

(1 springform)

Ingredienser:

200 g smør + lidt til formen
200 g sukker
4 æg
200 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
4 æbler
2 spsk. Amaretto (italiensk mandellikør)

Sådan gør du:

Kom smør og sukker i en foodprocessor og kør til blandingen er luftig – blandingen kan også sagtens røres i hånden.
Tilsæt æggene et ad gangen.
Bland mel, bagepulver, kanel, vaniljesukker og kardemomme i en skål og vend det med dejen.
Kom bagepapir i bunden af springformen (diameter ca. 25 cm) og smør siderne med smør.
Skær æblerne i kvarte, fjern kernehusene og skær æblerne i tynde både.
Stik æblebådene dekorativt ned i dejen og bag kagen i en 180° varm ovn ca. 45 minutter.
Afkøl kagen og stik huller i den med en gaffel, og dryp Amaretto over kagen.

Udskriv opskrift