Bøf Bourguignon

(4 pers.)

Ingredienser:

1 kg oksekød i store tern
1 laurbærblad
1 kvist frisk timian
2 duske bredbladet persille
1 strimmel appelsinskal
1 / 2 flaske rødvin
olivenolie
1 hakket løg
1 gulerod i små tern
150 g bacon i tern
2 dl oksebouillon
1 helt hvidløg
250 g champignoner eller andre svampe
100 g skalotteløg eller perleløg

Sådan gør du:

Lav en krydderbuket af laurbær, timian, persille og appelsinskal.
Kom den, kødet og vinen i en skål, og sæt den i køleskabet natten over.

Brun løg og gulerod i lidt olivenolie i en stegegryde, tilsæt bacon, og brun endnu et par minutter.
Tag kødet op af marinaden, og lad det dryppe af.
Brun kødet på en pande i lidt olie ved kraftig varme, og kom det i stegegryden.
Kog panden af med marinade, og kog kraftigt et par minutter.
Hæld marinaden i gryden, tilsæt hvidløg og bouillon, og sæt den i ovnen ved 150° i 1 1 / 2 time.
Brun champignoner og skalotteløg i lidt smør i ca. 5 min., og krydr med salt og peber.
Fjern krydderbuket og hvidløg fra stegegryden, kom champignoner og skalotteløg i, kog op og smag til.

Udskriv opskrift