Ingredienser:
2 potter brøndkarse
1 håndfuld groft hakket basilikum
1 håndfuld dildkviste
1 håndfuld groft hakket koriander
12 vagtelæg, kogt 3 minutter og pillede
½ dl olivenolie
2 spsk. citronsaft
Kværnet salt og peber
50 g ricotta
Drys
2 spsk. mandelflager
2 spsk. græskarkerner
1 tsk. sesamfrø
1 nip salt
½ tsk. nigellafrø (jomfru i det grønne)
½ tsk. olivenolie
Sådan gør du
Drys:kom alle ingredienserne på en lille pande og rist dem 3-5 minutter under jævnlig omrøring, til frøene begynder at få farve.
Tag blandingen af panden og lad den køle af.
Rør olie og citronsaft sammen til en dressing og krydr med salt og peber.
Anretning:læg brøndkarsen på et fad og fordel krydderurterne over.
Dryp dressingen over.
Fordel små klatter af ricotta på salaten og derpå vagtelæggene.
Drys til sidst med frøblandingen og server med det samme.