Grønkålssalat med granatæble

DET SKAL DU BRUGE

ca. 1 l frisk grønkål, hakket
½ rødløg, i tynde skiver
2 spsk. olivenolie eller valnøddeolie
Kværnet salt og peber
3 klementiner, skrællede og skåret i skiver, der halveres
2 små æbler, skåret i tynde skiver uden kernehus
Kernerne fra ½ granatæble
1 dl valnøddekerner
1 spsk. flydende honning

Sådan gør du

Kom grønkål og rødløg i en stor skål og vend det med olie og et par nip salt.
Kram kål og løg med hænderne til det bliver blødt.
Tilsæt klementiner, æble og granatæblekerner.
Vend det rundt og kom det på et stort fad.
Vend valnøddekerner med honningen og kom det over salaten.
Kværn lidt peber over til sidst.

Udskriv opskrift