Kødboller og tomatsauce krydret med ansjos, oregano og parmesan

(4 pers.)

Ingredienser:

Kødboller
300 g hakket oksekød
300 g hakket kalv og flæsk
2 skiver hvedebrød uden skorpe
2 dl mælk
1½ tsk. salt
2 små æg
4 ansjosfileter, finthakkede
4 stilke bredbladet persille, finthakkede
Nogle kviste oregano, finthakkede
1 stor fed hvidløg, knust
Reven skal af ½ usprøjtet citron
4 spsk. reven parmesanost
Mel til panering
Olivenolie til stegning

Tomatsauce
1-2 skalotteløg, finthakkede
1 fedhvidløg, finthakket
Olivenolie til sautering
¾ dl hvidvin
1-2 ansjosfileter
3 dåser flåede tomater
Ca. ¼ bakke basilikum, finthakket
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Kødboller: kom brødet i en skål og hæld mælken over.
Rør kødet sejt med salt.
Tilsæt æg, ansjosfileter, persille, oregano, hvidløg og citronskal.
Til sidst røres det udblødte brød i farsen sammen med parmesanosten.
Lad farsen hvile 1 time i køleskabet.
Form farsen til boller på størrelse med golfbolde og rul dem i mel.
Steg kødbollerne i olie til de er gyldne og næsten færdigstegte, og læg kødbollerne i et ovnfast fad.

Tomatsauce:sauter løg og hvidløg i olie et par minutter og hæld vinen ved.
Lad det koge et par minutter og tilsæt så ansjos og de flåede tomater.
Lad saucen simre ca. 45 minutter under låg – og rør i den ind imellem.
Blend saucen med en stavblender og kom så basilikum i.
Smag til med salt og peber og hæld saucen over kødbollerne.
Dæk fadet med stanniol og sæt fadet i en 170° varm ovn i 20 minutter.

Udskriv opskrift