Ingredienser
250 g tørrede figner
100 g rosiner
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. vaniljepulver
Reven skal af ½ usprøjtet citron
Evt. 1 spsk. vand
50 g usaltede pistacienødder
Sådan gør du
Kom alle ingredienserne, undtagen pistacienødder, i en foodprocessor, og blend det hele godt sammen til en ensartet masse.
Rør eller ælt pistacienødderne i massen, og tryk den ud i en lille form beklædt med husholdningsfilm.
Formes stilles i fryseren i ca. 1 time, hvorefter konfektmassen skæres ud i små firkanter.
Konfekten kan opbevares i køleskab eller fryser og tages op, lige inden den skal serveres.