(4 STK.)
Ingredienser
400 g rå marcipan
30 g mandler, smuttede og hakkes meget fint
75 g flormelis
1 æggehvide, let pisket
150 g blød nougat
Mandelflager eller finthakkede pistacienødder
Glasur: (udelades, hvis der er drysset med mandler eller nødder)
½-1 lille æggehvide
Ca. 1 dl flormelis
Sådan gør du
Riv marcipanen groft, og ælt den med flormelis, finthakkede mandler og æggehvide til en fast, men lidt blød masse.
Del massen i 4 stykker, og tryk dem flade.
Læg en stang blød nougat på midten af hvert stykke, og fold marcipanen op omkring, så det bliver en trekantet stang.
Læg stængerne på en plade med bagepapir.
Bag dem naturel – eller pensl med lidt æggehvide, og tryk mandelflager eller hakkede pistacienødder ud over.
Sæt en ekstra plade under i ovnen, så kransekagerne ikke bliver mørke i bunden.
Bag dem i en 220° varm ovn (ikke varmluft) ca. 15 minutter, til de er lysebrune, og lad dem køle af på en rist.
Hvis du ikke drysser med mandler eller nødder, så røres en fast glasur, der sprøjtes i tynde striber på kransekagen.
Stængerne kan opbevares i køleskab eller fryses.