Soyamarineret Grillkylling

Ingredienser:

10 kyllingeoverlår
¾ dl. soya
3 spsk. sukker
¾ dl. sake (brug evt. tør Cinzano)
¾ dl. mirin (brug evt. sød Vermouth)
3 spsk. revet frisk ingefær
2 spsk. hakket frisk basilikum
2 tsk. Maizena

Sådan gør du:

Til saucen blandes alt undtagen kød og
Maizena i en gryde og koges ca. ½ minut.
Men pas på: Det koger nemt over!

Øs ¾ dl. af saucen over i en separat skål.
Det skal senere bruges som marinade til kyllingelårene.

Vask kødet, tør kødet af og skær ben og overskydende fedt af.
Kødet lægges i marinaden, dækkes til og stilles køligt i mindst ½ time (dog højst 8 timer).
Grill kødet – først på skindsiden – og pensl en gang imellem med saucen på begge sider.
Grill kyllingekødet til det er helt gennemstegt. Det tager ca. et kvarter.

Jævn resten af saucen med ca. 2 tsk. Maizena udrørt i lidt vand.

Serveres med ris, grønsager og salat.

Udskriv opskrift