Speltboller med pekannødder

(Ca. 12 stk.)

Ingredienser:

4 dl ”lillefinger varmt” vand
50 g gær
3 spsk. flydende honning
1 spsk. salt
2 dl kærnemælk
100 g pekannødder, ristet let gyldne på en tør pande og grofthakkede
300 g groft speltmel
ca. 700 g hvedemel
1 æg, sammenpisket til pensling

Sådan gør du:

Opløs gær, honning og salt i det lunkne vand og tilsæt derefter kærnemælken.
Tilsæt de hakkede pekannødder og mel, og ælt dejen til en smidig dej.
Stil dejen tildækket et lunt sted, og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 1 time.
Slå dejen ned, ælt den igennem og form den boller, der trykkes let flade.
Læg bollerne på bageplade med bagepapir og lad bollerne efterhæve 20-30 minutter.
Bollerne pensles med æg og bages i en 200° varm ovn 15-20 minutter.

Udskriv opskrift