4 pers
Ingredienser:
Tilberedningstid: 50 minutter
400 g hakket magert oksekød, 4-6 %
2 tsk olivenolie
2 fed hvidløg
1-2 gulerødder (100 g)
1 dl bredbladet persille, hakket
friskkværnet sort peber
1 tsk salt
2 tsk lime- eller citronsaft
150 g filodej (8 stykker)
1 spsk olivenolie
Tilbehør: Lime i både
Ærtedip:
150 g grønne ærter, evt. optøede
50 g usmuttede mandler
1-2 spsk lime- eller citronsaft
Evt. 1/2 tsk hel kommen (ikke spidskommen)
salt
2-3 blade frisk mynte
ca. 1 dl vand
evt. 1 håndfuld friske ribs
Blandet grønt som salat eller stykker til at gnave af:
2 miniagurker (200 g)
1 rød snackpeberfrugt (100 g)
250 g cherrytomater
2 tsk olivenolie
Sådan gør du
Filodej-pakker: Brun kødet i varm olie.
Tilsæt knust hvidløg, revet gulerod, hakket persille og krydr godt med sort peber, salt og lime- eller citronsaft.
Læg et stykke filodej dobbelt på bordet.
Læg en skefuld kødfyld i et fladt lag i en firkant på ca. 8×8 cm på midten af dejen.
Luk pakken sammen til en flad pakke ved at folde dejen sammen om kødet som en kuvert.
Læg med foldningerne nedad på bagepapir på bageplade. Lav 8 pakker, og pensl godt med olie.
Bag på nederste ribbe i 200 grader varm ovn ca. 20 min., til pakkerne er sprøde og gennemvarme.
Server straks med lime, ærtedip og grønt.
Ærtedip: Blend mandlerne fint i en foodprocessor eller blender.
Stød kommen i en morte, tilsæt det sammen med ærter, lime- eller citronsaft, og krydr med salt.
Kør på maskinen til mos.
Tilsæt vand til passende cremet konsistens.
Vend evt. forsigtigt friske ribs i ærtedippen.
Blandet grønt: Skær ud i små stykker til salat og vend sammen med olivenolie, eller servér agurk
og peberfrugt skåret i stænger med tomaterne lige til at gnave af.
Energi pr. person: 1925 kJ – 450 kcal
Protein: 28 %
Kulhydrat: 42 %
Fedt: 30 % (heraf 5 % mættet fedt)
225 g grøntsager og frugt
Opskriften er udarbejdet af: Katrine Klinken