Tre-mels-kage

Ingredienser:

250 g smør, blødgjort
125 g sukker
125 g flormelis
4 æg
125 g kartoffelmel
125 g hvedemel
125 g rismel
1 tsk. bagepulver

Sådan gør du:

Rør det blødgjorte smør med sukker og flormelis, til det er let og smidigt.
Rør æggene i ét ad gangen og rør godt mellem hvert æg.
Bland de tre slags mel med bagepulver og sigt det i.
Rør dejen sammen og hæld dejen i 2 bageforme (á 1 l) smurte eller beklædt med bagepapir.
Bag kagerne i en 170° varm ovn ca. 1 time.
Lad kagerne køle lidt i formene, før de vendes ud på en rist og afkøles helt.

Udskriv opskrift