Wok med kylling og grønsager i kokosmælk

(4 personer)

Ingredienser:

500 g kyllingefilet, skåret i strimler
1 dl shoyu/sojasauce
2 spsk. karrypasta
2 fed hvidløg, finthakkede
1 rød chili, uden kerner og skåret i tynde ringe eller strimler
2 stængler citrongræs, skåret i mindre stykker
50 g ingefær, skåret i tynde skiver + lidt finthakket til marinaden
1 dåse (4 dl) kokosmælk
250 g gulerødder, skåret i tynde stave
150 g babymajs, halverede
2 røde peberfrugter, uden kerner og skåret i strimler
100 g sukkerærter, evt. halveret på langs
1-2 tynde porrer, skåret i tynde skiver
1 håndfuld cashewnødder

Sådan gør du:

Læg kyllingestrimlerne i en marinade af hvidløg, sojasauce, lidt finthakket ingefær og karrypasta og lad det trække mindst en time.
Kom ingefær, chili og citrongræs i en gryde med kokosmælken og lad det simre ca. 45 minutter.
Steg først kyllingestrimlerne i en wok eller sauterpande.
Når kyllingen er gennemstegt steges grønsagerne kort, så de stadig har lidt bid.
Bland kyllingekødet og grønsagerne og hæld kokosmælken over – men gennem en sigt, så du ikke får urterne med i.
Til sidst drysses med cashewnødder.

Udskriv opskrift