Bagte jordskokker m/ cherrytomater og fennikel

(4 personer)

Ingredienser:

500 g jordskokker
200 g cherrytomater, halverede
1 fennikel, skåret i grove stykker
2 fed hvidløg, hakkede
Olivenolie
Kværnet salt og peber
Krydderurter, fx frisk koriander, timian eller persille

Sådan gør du:

Skrub eller skræl jordskokkerne og skær dem i både.
Smør et ovnfast fad med olie og vend jordskokker, fennikel og hvidløg i og bag det i en 160° varm ovn ca. 40 minutter.
Tilsæt derefter tomater, olivenolie og krydderurter.
Vend det hele godt rundt og bag det yderligere 20 minutter til det er mørt og let karamelliseret.
Kan serveres til fisk, kylling eller lam.

Udskriv opskrift