(En halv pr. person)
Ingredienser
2 store røde peberfrugter, halverede og uden kerner
1 spsk. olivenolie
400 g tun i olie, fra dåse (olien bruges ikke)
2 hårdkogte æg, hakkede
1 spsk. kapers, hakket
2 spsk. fintklippet purløg
5 spsk. god mayonnaise
Kværnet salt og peber
1 bakke (200 g) miksede salater
4 spsk. dressing, rørt af lidt olie, eddike og dijonsennep
Sådan gør du:
Sæt de halve peberfrugter på en bageplade med skærefladen opad, dryp med olie og bag dem 15 minutter i en 180° varm ovn.
Tag dem af pladen og lad dem køle af.
Fyld: bland tun, æg, kapers og halvdelen f purløgene.
Tilsæt mayonnaise, så det lige netop blandes sammen og smag til med salt og peber.
Fyld blandingen i de kolde peberfrugter og drys med resten af purløgene.
Vend salaten med dressingen og server den sammen med de fyldte peberfrugter.