Græskar-kokossuppe med fyld

4 personer

Ingredienser

2 løg, skåret i tern
Ca. ¾ hokkaido-græskar, fri for trevler og kerner, og skåret i store tern
2 fed hvidløg, hakkede
1 stort eller 2 små æbler, uden kernehus og skåret i store tern
1 porre, skåret i tynde skiver
1-2 gulerødder, skåret i tykke skiver
1-2 stilke citrongræs
25 g ingefær, finthakket
Kværnet salt og peber
Grønsagsbouillon
Reven skal og saft af 1 usprøjtet citron
½ rød chili, uden kerner og finthakket
1 dåse kokosmælk
2-3 kyllingebryster, skåret i mundrette tern

Sådan gør du

Svits grøntsagerne i kokosolie og hæld bouillon på, så alt er dækket.
Bank citrongræsset i den tykke ende og kom det i suppen.
Lad det hele simre til grøntsagerne er kogt møre.
Tag citrongræsset op og blend suppen med en stavblender.
Tilsæt kokosmælk og lad lige suppen varme igennem og smag til med salt, peber og citronsaft.
Kyllingeternene ristes i kokosolie og krydres med lidt shoyu/sojasauce, gurkemeje og kværnet peber.
Kyllingekødet kan erstattes af stegte tofutern eller en håndfuld quinoa, hvis suppen skal være vegetarisk.

Udskriv opskrift