Linsesuppe m/ kokos

(4 personer)

Ingredienser

4 spsk. olivenolie
2 tsk. karry
1 (ca. 100 g) løg, hakket
2-3 fed hvidløg, hakkede
250 g porrer, skåret i ringe
2 stængler bladselleri, skåret i skiver
150 g grønne linser, vaskede
¾ l grønsagsbouillon, fx Herbamare
2 dl kokosmælk
2 spsk. reven ingefær
Kværnet salt og peber
Frisk koriander eller persille til pynt

Sådan gør du:

Varm olien og brænd karryen af i en gryde.
Svits løg, hvidløg og porrer deri. Kom bladselleri ved.
Tilsæt linser, kom bouillon ved og kog suppen under låg i 20 minutter.
Afkøl suppen lidt og blend den.
Hæld den tilbage i gryden og tilsæt 1 dl kokosmælk, ingefær og mere bouillon, hvis suppen er for tyk.
Smag suppen godt til med salt og peber.
Hvis du har en mælkeskummer, så skum resten af kokosmælken ellers brug kokosmælken som den er.
Fordel suppen i fire portionsskåle eller suppetallerkner og kom nogle skefulde ”kokosskum” på hver portion.
Drys med en anelse karry og frisk koriander eller persille før serveringen.

Udskriv opskrift