Nudelsuppe m/ kylling og urter

(4 personer)

Ingredienser

• 250-300 g kyllingefilet, i tynde strimler
• 1 fed hvidløg, finthakket
• 1 spsk. finthakket ingefær
• 1-1½ l grønsagsbouillon, Herbamare
• ¼-½ kinakål, i tynde strimler
• 1 løg, i tynde både
• 150 g nudler
• 1 håndfuld bønnespirer
• 1-2 tsk. Sambal Oelek
• 3 spsk. fishsauce
• ½-1 spsk. sukker
• 3-4 spsk. sesamolie

Tilbehør:
• 2 spsk. hakkede peanuts
• 2 skalotteløg, i tynde skiver
• 1 spsk. rød chili, uden kerner og i tynde skiver
• 2 spsk. hakkede korianderblade
• 2 spsk. klippet purløg
• 1 spsk. hakkede basilikumblade

Sådan gør du:

Opvarm olien i en gryde og steg hvidløg og ingefær et øjeblik.
Tilsæt kyllingekødet og lad det stege 5 minutter.
Bring bouillonen til kogepunktet i en anden gryde og hæld den varme bouillon over kødet og tilsæt
kinakål, løg og Sambal Oelek. Smag til med fishsauce og sukker.
Kom nudlerne i under omrøring, når retten koger, og lad dem koge med 3-4 minutter, til de er møre,
og tilsæt så bønnespirer til allersidst.
Hæld suppen i portionsskåle og server suppen med tilbehøret i små skåle for sig.

Udskriv opskrift