Spicy nudelsuppe

Tilberedningstid: ca. 20 minutter
Beregnet til: 2 personer

Det skal du bruge:

200 g hakket svinekød, ca. 10% fedt
50 g ægnudler
1 løg
2 stilke blegselleri eller 1 peberfrugt
½ spsk olie
5 dl bouillon
2 dl purerede tomater fra karton
½-1 tsk sambal oelek
½ tsk stødt spidskommen
sojasauce
salt og peber

Tilbehør
100 g flute

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 30%
Kulhydrat 54%
Fedt 16%
2150 kJ – 510 kcal

Fremgangsmåde

Kog nudlerne. Hæld nudlerne op i en si. Skær de afdryppede nudler i mindre stykker på et skærebræt.

Hak løget mellemfint. Skær blegsellerien igennem på langs og herefter i tynde skiver.

Svits løg, blegselleri og kød i olien til kødet skifter farve.
Tilsæt bouillon, purerede tomater, sambal oelek og spidskommen. Kog suppen under låg ca. 5 minutter.
Vend ægnudlerne i og varm igennem. Smag til med sojasauce, salt og peber.

Tips
De purerede tomater kan erstattes af 1½ dl tomatpuré og ½ dl ekstra bouillon.
Suppen kan pyntes med hakket persille.
Suppen kan tilsættes shitakesvampe eller champignoner i skiver.

Opskriften er udarbejdet af Bente Nissen Lundsgaard

Udskriv opskrift