Svinemørbrad m/ krydderurter og kartofler mediterranean

(2 pers.)

Ingredienser:

1 lille afpudset svinemørbrad, ca. 350 g
salt og peber
½ spsk olie
1-1½ dl krydderurter, fx dild, rosmarin, timian, kørvel og salvie
2 spsk dijonsennep

Kartofler Mediterranean
500 g små kartofler
½ spsk olie
3-6 semi-dried tomater eller soltørrede tomater
10 sorte oliven
30 g feta eller frisk gedeost
persille, helst bredbladet

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne.
Tænd ovnen på 160 grader.
Fjern sølvsenen på mørbraden, hvis den ikke er fjernet.
Dup mørbraden tør med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme.
Brun hurtigt kødet på alle sider, 1-2 minutter i alt.
Læg kødet i et ovnfast fad og sæt det i ovnen. Lad kødet stå i 15 minutter.
Hak krydderurterne groft eller fint og læg dem på en tallerken eller evt. et stykke bagepapir.
Tag kødet ud af ovnen.
Smør sennep på mørbraden og rul kødet i krydderurterne.
Læg kødet tilbage i det ovnfaste fad i ovnen og lad det stege yderligere ca. 10 minutter.
Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 62-70 grader.
Pil evt. kartoflerne.
Rist kartoflerne på en pande i olien.
Drys med salt og peber.
Bland kartoflerne med soltørrede tomater – evt. i strimler, oliven, feta og plukket persille.

Udskriv opskrift