Bagte rødbeder med valnødder og gedeost

Ingredienser

16 små, nye rødbeder
Bladene fra 2 timiankviste
Ca. ½ dl olivenolie
4 spsk. balsamicoeddike
Saft af 1 citron
Ca. 30 g valnødder, ristet let på en tør pande og grofthakkede
1 bakke feldsalat
200 g gedeost, delt i mindre bidder
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Vask rødbederne godt og læg dem i et ovnfast fad.
Drys med timianblade og dryp med lidt olie, 1 spsk. balsamicoeddike og citronsaft.
Krydr med salt og peber og vend det rundt.
Sæt fadet i en 180° varm ovn og bag rødbederne 20 minutter.
Vend rundt og bag til rødbederne er netop møre, 15-20 minutter.
Tag dem ud og lad dem køle af.
Gnub rødbederne, hvis skrællen er grov, ellers kan den blive på.
Del rødbederne i halve eller kvarte.
Pisk ca. 3 spsk. olie og 2 spsk. eddike sammen, krydr med salt og peber og vend feldsalaten i dressingen.
Læg salaten på et fad og fordel rødbederne over.
Fordel osten over og dryp med olie og eddike.
Drys med valnødder og server de bagte rødbeder med det samme.

Udskriv opskrift