Ingredienser
1 lille blomkålshoved, delt i buketter
Smør og olivenolie til stegning
1 spsk. sorte sesamfrø
1 spsk. karry
Saft af 1 citron
Kværnet salt og peber
1 håndfuld mandler
3 spsk. shoyu/tamari 1 bundt forårsløg, skåret i tynde skiver
1 håndfuld hakket koriander
Sådan gør du
Varm smør og olie på en pande og steg blomkålsbuketterne og sesamfrø nogle minutter.
Drys karry over og steg videre ca. 1 minut.
Hæld citronsaft ved og vend det rundt. Krydr med salt og peber og hæld det i en skål.
Rist mandlerne på en tør pande nogle minutter, tilsæt shoyu/tamari, og lad det bruse op, til mandlerne er vendt i væden.
Tag mandlerne fra panden og læg dem på bagepapir.
Vend blomkålen med forårsløg og drys med mandler og koriander.