Grillede grøntsager & halloumi

Ingredienser

2 peberfrugter, halverede og uden kerner
1 courgette, skåret i lange tynde skiver med en kartoffelskræller
Olivenolie til pensling
12 tynde skiver af baguette/flute
1 fed hvidløg, knust
8-10 cocktail- eller blomme-tomater, halverede
1 pakke halloumi, skåret i skiver
1 spsk. balsamico
2 spsk. olivenolie
Kværnet salt og peber
Basilikumblade til pynt

Sådan gør du

Tryk de halve peberfrugter lidt flade, og grill dem på skindsiden, til skindet bliver mørkt.
Pensl courgetteskiverne med lidt olie, og grill dem hurtigt på begge sider.
Dryp brødskiverne med en blanding af knust hvidløg og olivenolie, og grill skiverne sprøde.
Grill tomaterne, og grill osteskiverne på begge sider.
Pil skindet af peberfrugterne, skær dem i grove tern, og anret dem med courgette, brød, tomater og halloumi på et stort fad.
Pisk en dressing af balsamico, olivenolie, salt og peber, dryp den over salaten, pynt med basilikum og server salaten med det samme.

Udskriv opskrift