Ingredienser
100 g fuldkornsmel
2 æg, let pisket sammen
1 stor håndfuld spidskål, uden den tykke stok og resten strimlet fint
1 stor gulerod, revet
1 porre, skåret i tynde, korte strimler
2 spsk. hørfrø, kværnet fx i en kaffekværn
Kværnet salt og peber
Olivenolie til stegning
Dip
1 tsk. sesamolie
2 spsk. shouy/sojasauce
1 spsk. æblecidereddike
1 tsk. flydende honning
2 cm ingefær, finthakket
Sådan gør du
Bland mel, æg, kål, gulerod, porre og hørfrø godt sammen til en ensartet dej og krydr med salt og peber.
Bland ingredienserne til dippen og sæt den til side.
Varm olie på en pande og kom halvdelen af dejen på panden, og form dejen til en pandekage, der steges 3-4 minutter før den vendes og steges endnu et par minutter.
Gentag med resten af dejen.
Skær pandekagerne i trekanter og server dem med dippen.