Ingredienser
125 g kamut-mel
¼ tsk. salt
1 knsp. vaniljepulver
3 store æg
2½ dl kærnemælk
30 g smeltet kokosolie + lidt til stegning
Fremgangsmåde
Kom mel, salt og vaniljepulver i en skål og lav en fordybning i midten.
Slå æggene ud i fordybningen og pisk dem sammen.
Tilsæt halvdelen af kærnemælken, mens du pisker.
Tilsæt resten lidt efter lidt, og pisk det smeltede kokosolie i dejen til sidst.
Lad dejen hvile i 30 minutter i køleskabet.
Steg ½ dl pandekagedej ad gangen i kokosolie ved god varme, og vend pandekagen så snart den er brun nedenunder og oversiden er fast.
Spises med fx flødeskum og syltetøj eller vaniljeis eller agavesirup, blåbær og skyr.