Porretærte m/skinke & feta

Ingredienser

Dej:
80 g koldt smør + lidt til formen
50 g rugmel
100-120 g hvedemel
1 lille æg, pisket sammen
1 spsk. vand
(Tørrede bønner til formen)

Fyld:
3 æg
½ dl mælk
200 g græsk yoghurt
2 porrer, skåret i tynde skiver
150-200 g kogt skinke, skåret i tern eller strimler
Kværnet salt og peber
100 g feta

Sådan gør du

Dej:smuldr små tern af smørret godt sammen med melet, så det næsten ligner reven ost.
Saml dejen med æg og vand, og lad dejen hvile i køleskab ca. 30 minutter.
Rul dejen ud til den er 3 mm tyk, på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform (30 cm i diameter).
Skær dejen til i kanterne, og prik dejen med en gaffel.
Læg bagepapir over dejen, og fyld op med tørrede bønner, så glider dejen ikke ned ad siderne i formen.
Bag tærtebunden i en 200° varm ovn ca. 12 minutter, til kanten er let gylden.
Fjern bønnerne og bagepapiret, og bag tærtebunden videre et par minutter, så den bliver jævnt gylden.

Fyld:pisk æg, mælk og yoghurt godt sammen.
Fordel porreskiverne på den forbagte bund.
Drys med skinkestykker, hæld æggeblandingen over, smuldr feta over, og krydr med salt og peber.
Bag tærten i ovnen ved 200° ca. 25 minutter, til den er gennembagt og let gylden.

Udskriv opskrift