RÅVARER DER MÆTTER
– OG HJÆLPER TIL AT HOLDE VÆGTEN!

I december kan der godt snige sig et par ekstra kilo på som følge af al den lækre julemad. Så i november er det måske en god idé, at kigge lidt på nogle råvarer der ikke giver ekstra polster på sidebenene, og alligevel gør dig mæt.
Dette er ikke en artikel om overvægt og slankekure. Men indledningsvis kan jeg lige nævne, at overvægt ikke kun er et spørgsmål om de kalorier, vi spiser. Der er en lang række andre faktorer, der spiller ind som stress, hormonbalancen, tarmfloraen, arvelighed, for mange kulhydrater, for lidt gode fedtstoffer, hormonforstyrrende stoffer og manglende motion. Streng kalorietælling dræber enhver madglæde, og en kalorie er ikke bare en kalorie. Der er stor forskel på om det er kalorier fra mad som fx gulerødder, eller de kommer fra vingummi.
Når det så er sagt, så må vi alligevel tænke over mængden af den mad vi spiser, sammensætningen og kvaliteten af råvarerne. Men super slank er ikke altid lig med sund, og det er vigtigere at kroppen er i balance, og at man føler sig tilpas med sin krop.
Nedenfor nævner jeg 8 råvarer, der mætter og ikke giver polster på sidebenene – jeg kunne også have nævnt fisk, fjerkræ, chiafrø og quinoa, men disse har jeg ofte omtalt i tidligere artikler.

ÆG

er svær at slå næringsmæssigt. Foruden proteiner – overvejende i hviden, indeholder ægget fedt i blommen og vitaminerne D og E samt en pæn del selen. De tre sidstnævnte virker alle som antioxidanter i din krop, og beskytter dermed dine cellemembraner mod skader. Og i dag ved vi, at æg ikke giver forhøjet kolesterol, som man mente for år tilbage. Så du kan nyde æg som omelet, måske vendt med spinat, tomater og hvidløg – eller æg som blødkogt, pocheret eller hårdkogt, eventuelt hårdkogte æg som en del af en æggesalat eller sammen med en sildemad. Den største glæde får din krop af blødkogt æg – her er blommen blød og dermed er det lecithin, der er i blommer, mest aktivt bl.a. til stor glæde for din hjerne.
Prøv fx. en dejlig Salat m/belugalinser & kogte æg

BØNNER & LINSER

kød og fisk er rigtig gode kilder til proteiner, men bønner og linser – samlet kaldet bælgfrugter er vegetabilske proteiner, der mætter mindst lige så meget. Desuden er bælgfrugter langt nede i fødekæden, der gør dem mindre belastet af toksiner – og desuden er de gode for miljøet. De indeholder gode mineraler og B-vitaminer og mange fibre, der mætter og gavner din tarmflora. Du kan sagtens bruge bønner på frost eller i dåse, det gør det nemmere i en, måske travl hverdag.

NØDDER & MANDLER

generelt er alle nødder og mandler gode med deres proteiner, fedtstoffer, fibre og mineraler (jern, kalk og magnesium). Nødder og mandler mætter og er med til at give et stabilt blodsukker, så du ikke lige pludseligt går ”sukkerkold” i løbet af eftermiddagen. Bland nødder, rosiner, mandler og tørrede tranebær til en ”sund slikskål”. Du kan anvende mandler og nødder som topping på din morgenmad, salater, pizza eller på en kombination af rødbeder og fetaost.
Hvor mange skal man spise? I dag siger man, at man dagligt kan spise det der svare til en håndflade, det vil bl.a. være med til at styrke dit hjerte-kredsløb.

RUGBRØD

i nogle kostretninger er kulhydrater bandlyst, men de grove kornprodukter kan sagtens være der. Her er rug vældigt godt, idet det har vist sig, at rug mætter længst pga. nogle specielle fibre i rug. Du kan bruge rugbrød i madpakken eller du kan riste tern af rugbrød i olivenolie og bruge ternene som topping på salater.

    HAVRE

    giver 100% fuldkorn, en del protein og nogle umættede fedtstoffer. Desuden får du mineraler og B-vitaminer. Du kan fx blande 50 g havregryn, 25 g solsikkekerner, 25 g græskarkerner sammen med ½ tsk. kanel, 1 spsk. flydende honning og knap 2 dl mælk eller plantemælk sammen i en skål og lade stå natten over. Næste morgen river du 1 pære i, og har dermed et nemt, nærende og mættende morgenmåltid. Du kan toppe med friske bær, og græsk yoghurt rørt med en anelse ahornsirup.

        ÆBLE

        de fibre der er i æbler, er pektin og de er med til at give mæthed. Personligt mætter et æble mig mere, hvis jeg samtidigt spiser det med et par mandler eller måske pekannødder – og så smager det godt. Du kan fx hakkede dit æble og lade det koge med i din havregrød og drysse grøden med kanel og hakkede nødder. Eller du kan tilsætte tern af æble til en salat med quinoa, hakkede valnødder og krydderurter.

            HINDBÆR

            indeholder flere fibre end langt de fleste bær, og det er netop fibre, der er med til at give mæthed – plus at fibre er med til at sænke et forhøjet kolesteroltal. Spises de rå kan hindbær bryste sig af et stort indhold af C-vitamin, der styrker immunforsvaret, hvilket er rigtigt godt her i den kolde tid. Du kan bruge friske hindbær på din morgenmad eller til dessert. Ved opvarmning mister hindbær en del af deres duft og smag, så prøv i stedet fx at mose 1 dl hindbær med 1 tsk. chiafrø og 1 spsk. vand og smage til med lidt honning. Blandingen kan du bruge som topping på morgengrød eller et surmælksprodukt.

            Prøv fx:

            SPINAT

            spinat eller babyspinat, begge kan bruges. De er fyldt med K-vitaminer, der er til dine knogler og for at dit blod kan koagulere (størkner), hvis du slår dig. Desuden A-vitamin til dine slimhinder og øjne. Faktisk er et af de første symptomer på A-vitaminmangel natteblindhed, dvs. at du ser dårligt i mørke. Det skyldes at A-vitamin er meget vigtigt for øjets synspurpur. Spinat kan du komme i en smoothie, i salater eller i humus. Du kan også dampe spinat til den lige falder sammen og serverer den til fisk. Super hurtigt, nærende og nemt.

            Prøv fx:

            PIC-A-DELI – SALAT PÅ DIN EGEN MÅDE

            Måske har du allerede set den nye salatbar som Dalgaard har sat op i grøntafdelingen. Konceptet består i, at du fylder en skål med diverse salater, præcis som du ønsker. En super nem måde at komponere en salat lige som du og familien kan lide den. Du bestemmer selv, hvad der skal i skålen og hvor meget. Skålen vejes og betales så ved kassen. Der findes også bestik ved salatbaren, og både skålen og bestik er lavet af genbrugsmaterialer.
            Salatbaren har et meget stort og varieret sortiment, så du kan sammensætte din egen specielle salat, om det er til frokost, aftensmad, efter din træning eller en salat til weekendens brunch.
            Personalet i grøntafdelingen holder meget skarp kontrol med, at varerne hele tiden er top friske. Fra salatbaren kan jeg i korte træk nævne:

            • Kornsalater: tabbouleh, boghvede-belugalinsesalat, sort bygsalat, pastasalater
            • Grønsager: grønne salatblade, rødløg i skiver, grønsagsmix, agurk- og avocadotern, broccolibuketter
            • Bælgfrugter: blandede soja- og kidneybønner
            • Frugt: rød grapefrugt, æblebåde, melon-mix, ananastern, mangotern, frugtsalat
            • Topping: med enten gojibær, abrikoser, ananaskirsebær eller kokos
            • Dressing: Rhode Island, Cæsar, Sweet Chili eller Hvidløg

            SUPPE

            Efterår og vinter er suppetid, og suppe har virkeligt fået et comeback de seneste år. Og ikke uden grund, for en suppe kan indeholde så mange lækre ingredienser og blive et varmende, mættende og meget velsmagende måltid.
            Suppe er velegnet, hvis du holder ”Meatless Monday”, hvor middagsmaden så kan bestå af fx Vichysoise, som er en nem og billig porre-kartoffelsuppe, kikært-gulerodssuppe, indisk linsesuppe, Borsjtj (russisk rødbedesuppe), svampesuppe eller måske en ærte-avocado-myntesuppe.
            Er det ikke ”Meatless Monday” så er mulighederne fx gullaschsuppe, fish-chowder, kylling-karrysuppe eller en klassisk hønsekødssuppe for blot at nævne nogle få.
            En suppe bliver smuk af garnering, og ofte passer en sprød topping rigtigt godt til en blendet suppe.

            Langt de fleste supper har følgende elementer i sig:

            • Fedtstofsom fx olivenolie, ghee eller kokosolie
            • Aromasom fx løg, selleri, fennikel eller gulerod
            • Urter og krydderiersom frisk hvidløg, kommen, spidskommen eller chiliflager
            • Hovedingrediensersom kød, fisk, grønsager, bønner og linser
            • Væskefx bouillon, fond, kokosmælk
            • Toppingsom friske krydderurter, ristede frø eller nødder, bacon, fetaost, friterede kapers, croutoner

            Prøv nogle af mine opskrifter på dejlige supper:

            MORTENS AFTEN

            Mortensdag er den 11. november, og Mortensaften er den 10. november. Dagen er opkaldt efter Sankt Martin, der grundlagde sit første kloster i Gallien i 361 og kaldes “Galliens apostel”. Han blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen.
            Der findes en legende, der fortæller om, hvorledes Sankt Martin blev biskop, og det er netop denne legende, der gør, at vi spiser and Mortensaften. Den meget hellige, men også ydmyge, Sankt Martin var ikke interesseret i at blive biskop, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at gække og larme, blev han opdaget, hevet frem og tvunget til at blive biskop. Angiveligt benyttede han sin nye værdighed til at straffe de irriterende gæs, ved at man hvert år den 11. november skulle dræbe og spise dem.
            Da gås er en temmelig dyr spise, er den senere blevet erstattet med den både mindre og billigere and.

            Se mine opskrifter på en dejlig Mortens Aften menu:

            THANKSGIVING DAY

            Thanksgiving Day fejres altid den 4. torsdag i november og er absolut amerikanernes største og mest betydningsfulde helligdag.
            Traditionen i forbindelse med Thanksgiving Day er, at hele familien fra nær og fjern samles og spiser stegt kalkun med rosenkål, tranebærsauce, kartofler, og Pumpkin Pie (græskartærte) til dessert.
            Nu er kalkun jo et vældigt stort dyr til en almindelig familie på en hverdag, men kalkunen kan jo erstattes med en kylling, og så kan du lade tilbehøret være amerikansk, hvis du vil følge den amerikanske tradition.

            Se mine opskrifter på en dejlig Thanksgiving tilbehør: