Ingredienser:
1 kylling
1 usprøjtet citron, skåret i skiver
½ bundt bredbladet persille, grofthakket
Kværnet salt og peber
800 g små kartofler
200 g brød, daggammelt
Sådan gør du
Kom citron og persille ind i kyllingen og krydr skindet godt med salt og peber.
Skrub eller skræl kartoflerne og læg dem i en bradepande.
Smuldr brødet hen over kartoflerne.
Sæt kartoflerne i en 200° varm ovn, og placer kyllingen på en bagerist oven over kartoflerne.
Steg kylling og kartofler i ca. 1 time, til kyllingen er mør.
Tag kyllingen ud og tag persillefyldet ud.
Hak fyldet groft og vend med kartoflerne.