Ovnbagt laks med tomater, peberfrugt og courgette

(4 personer)

Ingredienser

2 røde peberfrugter, uden kerner og skåret i strimler
1 gul peberfrugt, uden kerner og skåret i strimler
1 courgette, halveret og skåret i tykke skiver
2 små rødløg, skåret i både
2 tomater, halverede
200 g små blommetomater eller cherrytomater
Ca. 3 spsk. olivenolie
4 stk. laksefilet
Saft af ½ citron
Kværnet salt og peber

Sådan gør du:

Kom peberfrugt, courgette, de halverede tomater (med skærefladen opad) og løg i et fad eller bradepande og vend det forsigtigt rundt med olivenolie og krydr med salt og peber.
Sæt fadet i en 200° varm ovn 20 minutter.
Tag fadet ud og vend rundt i grønsagerne.
Fordel de 4 stykker laks i fadet sammen med blommetomaterne.
Krydr med salt og peber og dryp med lidt mere olie og dryp citronsaft over laksen.
Sæt fadet i ovnen igen 15-20 minutter til laks og grønsager er møre.
Server eventuelt retten med små, nye kartofler.

Udskriv opskrift