(4 personer)
Ingredienser:
Pasta (tynde spaghetti) til 4 personer, kogt efter anvisningen på pakken
Ca. 48 frosne kogte kinarejer, (uden skal, men med hale) optøede og godt aftørrede
8-10 spsk. chilisauce
2 fed hvidløg, finthakket
Saft af 1-2 citroner
1 bundt persille, hakket
Kværnet salt og peber
4-6 spsk. sesamfrø
Ca. 4 spsk. olivenolie til stegning
Sådan gør du:
Mariner rejerne i chilisaucen.
De skal kun lige være smurt ind i saucen.
Vend hvidløg i.
Opvarm olien på en pande og svits rejerne med saucen.
De skal kun have kort tid.
Drys sesamfrø, salt og peber over.
Pres citronsaft over og vend den afdryppede pasta og persille i, og spis retten med det samme.