Ingredienser:
250 g smør, blødgjort + lidt til formen
250 g sukker
4 æg, delt i blommer og hvider
125 g ananas (1 lille dåse), skåret i små stykker
1½ dl ananassaft
100 g valnøddekerner, grofthakkede
325 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
Rasp til formen
Flormelis til pynt
Sådan gør du:
Rør smør og sukker let og smidigt.
Rør æggeblommerne i, én ad gangen, og rør godt mellem hver blomme.
Rør ananas og saft i.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og sigt det i – og tilsæt valnøddekernerne.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i.
Kom dejen i en smurt og raspet springform (diameter 22-23 cm) og bag kagen på nederste rille, i en 160° varm ovn 1½ time.
Lad kagen køle lidt før den tages ud af ovnen, køles på en rist og drysses med flormelis ved serveringen.