Lamme-kebab

(4 personer)

Ingredienser:

Ca. 1 kg lammebov eller lammekølle uden ben og fedt, og skåret i 3-4 cm store tern

Marinade
6 spsk. olivenolie
Saft af ½ citron
1-2 fed hvidløg, knuste
1 spsk. hakket frisk timian
1 spsk. hakket frisk oregano
Kværnet salt og peber
2 laurbærblade, groft knuste
100 g fetaost, i små tern eller smuldret

Sådan gør du:

Rør marinaden sammen og smag den til.
Læg kødet i et fad, der passer i størrelsen og hæld marinaden over kødet.
Lad kødet trække køligt mindst 4 timer eller natten over.
Hæld marinaden fra kødet, og fordel kødet på 4 grillspyd og grill dem 4-5 minutter på hver side.
Anret spiddene på et fad og drys laurbærblade og feta over.
Serveres med lune pitabrød og en græsk salat af bl.a. solmodne tomater, agurk og tynde ringe af rødløg.

Udskriv opskrift