Lammekød marineret i yoghurt og krydderier

(4 personer)
(kødet må gerne marinere natten over)

Ingredienser:

Ca. 750 g lammebov uden ben og pudset fri for fedt, og skåret i tern på 3 x 3 cm
6-7 dl yoghurt
5 fed hvidløg, knuste
14 kardemommekapsler, frøene bruges og kapslerne kasseres
1 tsk. korianderfrø
½-1 tsk. stødt chili
2 tsk. salt
Ca. 2 spsk. olivenolie
2 (ca. 200 g) løg, hakkede
400 g spinat, uden de grove stængler

Sådan gør du:

Stød korianderfrø og kardemommefrø groft i en morter.
Bland 3 dl yoghurt, hvidløg og alle krydderierne og mariner kødet i blandingen natten over eller mindst 3 timer.
Varm olie i en gryde og steg løgene, til de er klare.
Tilsæt det marinerede kød og steg videre ved god varme 5-10 minutter.
Læg låg på gryden og lad kødet simre 1-1 ½ time, til det er helt mørt.
Tilsæt resten af yoghurten undervejs og rør i gryden af og til.
Tilsæt spinaten ad et par omgange og damp den med, til den lige falder sammen.

Udskriv opskrift