Gulerodssalat m/ ristede mandler

(4 personer)

Ingredienser:

• 6 gulerødder
• Reven skal af 1 usprøjtet citron
• ½ bundt bredbladet persille, hakket
• 75 g mandler, smuttede
• Olivenolie
• 1-2 fed hvidløg, pressede
• Salt, gerne Maldon

Dressing:
• Saft af ½-1 citron
• 1-2 tsk. flydende honning, fx akaciehonning
• 2 spsk. valnøddeolie
• ½ fed hvidløg, presset
• Salt og kværnet peber

Sådan gør du

Skær gulerødderne i papirtynde strimler på langs med en kartoffelskræller eller på en mandolin.
Bland gulerødderne med citrusskal og bredbladet persille.
Ryst dressingen sammen og smag den til.
Kom mandlerne på en pande med olie og rist dem gyldne ved svag varme.
Når mandlerne er gyldne tilsættes hvidløg og salt.
Drys mandlerne over gulerødderne og hæld dressingen over.

Udskriv opskrift