Jordskokkesalat á la Smagens Aften

Forret til 6

Ingredienser:

• 8 jordskokker (ca. 350 g)
• ½ liter koldt vand
• 2 tsk friskpresset citronsaft
• 100 g spegeskinke i meget tynde skiver
• 125 g blåskimmelost 36%, fx Castello® Danablu Guld

Dressing
• 2 spsk vindruekerneolie
• 2 tsk hvid balsamicoeddike
• friskkværnet peber
• 2½ liter egeløvsalat revet i grove stykker (ca. 200 g)

Tilbehør
• 150 g landbrød

Stegetid: Sæt spegeskinken i en kold ovn – indstil på 225° og steg i ca. 15 min.

Sådan gør du

Skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver – læg dem efterhånden i vand tilsat citronsaft, så de ikke bliver misfarvede.
Stil jordskokkerne tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
Fordel spegeskinken på ovnens rist.
Stil risten på en plade med bagepapir og steg skinken midt i ovnen.
Dressing: Pisk olie, eddike og peber sammen.
Lad jordskokkerne dryppe af i en sigte og tør dem.
Vend dressingen sammen med jordskokkerne.
Ved serveringen: Anret salat, jordskokker med dressing og skimmelost lagvis i et stort fad.
Del den sprøde skinke i mindre stykker og fordel dem i salaten.

Udskriv opskrift