Grøn gazpacho m/stegte kammuslinger

(4 personer)

Ingredienser

½ agurk, skrællet og skåret i grove stykker
½ grøn peberfrugt, uden kerner og skåret i grove tern
1 forårsløg, i skiver
1 fed hvidløg, groft hakket
1 stængel bladselleri, i skiver
½ honningmelon, uden skræl og kerner og kødet skæres i bidder
1 potte brøndkarse + lidt til pynt
½ grøn chili, uden kerner og skåret i skiver
4 dl koldt vand
Saft af 1 lime
Lidt olivenolie
Salt
4 store kammuslinger

Sådan gør du

Blend agurk, peberfrugt, forårsløg, hvidløg, bladselleri, melon, brøndkarse og chili med lidt vand, til det hele er findelt.
Tilsæt det sidste vand og blend igen, til suppen er ensartet.
Smag suppen til med limesaft, olie og salt og afkøl suppen mindst 1 time, før den skal serveres.
Dup kammuslingerne tørre og steg dem på en varm pande ½-1 minut på hver side.
Hæld suppen i små skåle og læg en kammusling i hver.
Pynt med brøndkarse og suppen er klar til servering.

Udskriv opskrift