Jordbærsuppe

(4 personer)

Ingredienser

• 500 g jordbær, skåret i store stykker
• 1 stang vanilje
• 4½ dl æblemost
• 1-2 spsk. flydende honning
• Myntekviste til pynt

Sådan gør du:

Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud.
Kom jordbærrene i en skål sammen med vaniljekorn og vaniljestangen.
Tilsæt 1½ dl æblemost, dæk skålen til og lad det stå og trække 1 time.
Kast vaniljestangen bort. Kom jordbær og væde i en foodprocessor eller blender og blend, til det er glat.
Tilsæt den resterende æblemost og blend igen, og stil det køligt til det skal serveres.
Server suppen afkølet pyntet med mynte.

Udskriv opskrift