Mexicansk gryde

Tilberedningstid: ca. 30 minutter
Beregnet til: 2 personer

Det skal du bruge:

200 g hakket svinekød
1 løg
1 squash, ca. 250 g
1 tsk olie
2 dl hot eller mild tacosauce
1 dl bouillon
1 tsk tørret oregano
salt og peber
1 dåse kogte kikærter
2 forårsløg
frisk koriander eller persille

Sådan gør du

Skær løget og squashen i tern.
Varm olien i en gryde og svits løg, squash og kød, til kødet har skiftet farve.
Tilsæt tacosauce, bouillon, oregano, salt og peber.
Lad retten koge uden låg ved svag varme i ca. 5 minutter.
Vend de afdryppede kikærter i. Varm retten igennem og smag den til.
Pynt med forårsløg snittet på skrå og koriander.

Tips:
I stedet for kikærter kan der bruges 300 g kogte kartofler.
I stedet for kikærter på dåse kan der bruges tørrede kikærter.
De sættes i blød i rigeligt vand i 10-12 timer i køleskab.
De kommes direkte i retten sammen med bouillon.

Opskriften er udarbejdet af Vibeke Lehn.

Udskriv opskrift