(4 personer)
Ingredienser
Dej
75 g grahamsmel
125 g hvedemel
1 tsk. salt
75 g koldt smør
¾ dl mælk
Fyld
500 g spinat
1 skalotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk. olivenolie
2 æg
1½ dl piskefløde
Kværnet salt og peber
200 g gedeost (en aflang rulle) skåret i 1 cm tykke skiver
Sådan gør du
Bland de to slag mel og salt.
Smuldr smørret i melet så det ligner reven ost.
Tilsæt mælken og saml hurtigt dejen.
Klap dejen ud til en flad cirkel, pak den ind i film og sæt den i køleskab 30 minutter.
Rul dejen ud og beklæd et tærtefad (26 cm i diameter) og sæt fadet i køleskab i 30 minutter.
Prik bunden med en gaffel, og bag den i en 180° varm ovn 15 minutter.
Tag fadet ud af ovnen.
Fyld: svits løg og hvidløg i olie.
Tilsæt spinaten og svits til den er faldet sammen, og lad den dryppe af i en si.
Pisk æg og fløde sammen med 1 spsk. salt og lidt peber.
Vend spinaten i æggemassen og hæld blandingen på tærtebunden.
Fordel osteskiverne ovenpå og bag tærten i en 200° varm ovn ca. 20 minutter, til osten er let gylden.