Ingredienser
1 løg, finthakket
Olivenolie
1 stilk citrongræs, halveret på langs og banket med et knivskaft
800 g gulerødder, skåret i mindre bidder
1 l grønsagsbouillon, fx Nature Compagnie
3 kaffir limeblade
1 dl cremefraiche (kan udelades, hvis suppen skal være vegansk)
4 spsk. finthakket syltet ingefær
Frisk koriander til pynt
Yoghurt:
2 dl yoghurt eller sojayoghurt
1 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. olivenolie
Kværnet salt og peber
Sådan gør du
Yoghurt:bland alle ingredienserne til yoghurten, smag til med salt og peber og sæt blandingen i køleskabet.
Suppe:varm olie i en gryde og sauter løget blødt ca. 5 minutter.
Tilsæt citrongræs, gulerødder, bouillon og limeblade og bring det i kog.
Lad det hele småkoge ca. 25 minutter, til gulerødderne er helt møre.
Fjern limeblade og citrongræs og blend suppen jævn og glat.
Tilsæt cremefraiche, varm suppen op igen og smag den til med salt.
Fordel den syltede ingefær i bunden af 4 suppetallerkner, hæld suppen i tallerknerne og top med en skefuld yoghurt.
Pynt med friske koriander.