(4 pers.)
Ingredienser:
150 g mandler
150 g hasselnødder
300 g mørk chokolade, hakket
2 spsk. med top kakao
200 g blødt smør + lidt til formen
100 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
6 store æg, delt blommer og hvider
Topping
2 dl piskefløde
1 dl cremefraiche 38%
Lidt hakkede mandler og hasselnødder til drys
Sådan gør du:
Blend mandler og nødder til mel i en foodprocessor.
Blend chokoladen sammen med mandel-nøddemelet.
Tilsæt kakao, smør, sukker og vaniljesukker og rør det godt sammen.
Rør æggeblommerne i dejen.
Pisk æggehviderne stive og fold dem forsigtigt i dejen.
Fordel dejen i en smurt springform (25 cm i diameter), og bag kagen i en 175° varm ovn ca. 30 minutter.
Afkøl kagen på en bagerist.
Topping: Pisk fløden til skum.
I en anden skål piskes cremefraichen tyk, og vendes forsigtigt med flødeskummet.
Fordel toppingen på kagen og drys med mandler og nødder.