Kage med hvid chokolade og rosiner i rom

Ingredienser:

75 g rosiner (helst store rosiner)
½ dl mørk rom
75 g macadamianødder (usaltede)
75 g smør
300 g hvid chokolade
3 æg
125 g rørsukker eller muscovadosukker
175 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du:

Læg rosinerne i blød i rom i en time.
Læg macadamianødderne på en bageplade og rist dem i en 185° varm ovn ca. 5 minutter, til de er let gyldne.
Tag nødderne ud og dæmp varmen i ovnen til 175°.
Smelt smørret sammen med 200 g hvid chokolade over vandbad.
Lad blandingen køle lidt.
Pisk æg og sukker let sammen og bland den afkølede smør-chokoladeblanding i.
Vend mel, vaniljesukker, rom-rosiner og eventuelt overskydende rom i.
Hak de sidste 100 g chokolade groft og vend dem i sammen med nødderne.
Beklæd et fad (ca. 23 x 23 cm) med bagepapir og fordel dejen i fadet.
Bag kagen i en 175° varm ovn ca. 30 minutter.

Udskriv opskrift