Ingredienser:
125 g smør (stuetemperatur) + lidt til formen
125 g flormelis
4 store æg, delt i blommer og hvider
Reven skal af 1 usprøjtet appelsin + fileterne af appelsinen
50 g mel + lidt til formen
125 g ricotta
125 g mandler, halvdelen blendes til mel, den anden halvdel hakkes groft
25 g mørk chokolade, hakket
Sådan gør du:
Pisk smør og flormelis godt.
Tilsæt æggeblommer og appelsinskal og sigt melet i.
Smuldr ricottaen i sammen med mandler, chokolade og appelsinfileter.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
Kom dejen i en springform (ca. 22 cm i diameter) der er smurt og drysset med mel, og bag kagen i en 180° varm ovn ca. 40 minutter.