Lammegryde med grønsager

(4 personer)

Ingredienser:

800 g udbenet lammebov, skåret i store tern
Kværnet salt og peber
Olivenolie til stegning
2 løg, i skiver
1 gulerod, i skiver
1 bladselleristilk, i skiver
3 fed hvidløg, pressede
15 ansjosfileter
3-4 timiankviste
1 rød chili, uden kerner og skåret i skiver
2½ dl hvidvin
¼ dl hvidvinseddike
250 g frosne ærter
300 g kartofler, skåret i kvarte
150 g cherrytomater, halverede

Sådan gør du:

Varm olien i en gryde og svits løg, gulerod og bladselleri til de er bløde.
tilsæt hvidløg, ansjos, timian og chili og steg videre under omrøring til ansjoserne er næsten opløst i olien.
Krydr kødet med salt og peber, kom kødet i gryden og brun det godt på alle sider.
Tilsæt vinen og lad den koge ind til det halve, og tilsæt så eddiken.
Skru ned, læg låg på og lad lammet simre 20 minutter.
Tilsæt kartofler og tomater, læg låg på igen og lad retten simre ca. en time, til kødet er mørt.
Lad ærterne simre med de sidste par minutter.
Der tilsættes eventuelt lidt vin, vand eller bouillon undervejs, så retten ikke koger tør.

Udskriv opskrift