Labskovs af nakkefilet og rodfrugter

(2 pers.)

Tilberedningstid: ca. 45 minutter

Ingredienser:

300 g nakkefilet
1 løg
salt
3 hele sorte peberkorn
1 laurbærblad
400 g kartofler
2-3 gulerødder
200 g persillerødder, selleri eller pastinak
¼ bundt purløg eller ¼ bundt persille

Tilbehør
2 skiver rugbrød

Fremgangsmåde:

Skær kødet ud i ca. 15 lige store tern. Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Bring 4 dl vand i kog i en gryde. Læg kødet i gryden – kødet skal lige være dækket med væske.
Skum evt. urenheder af.
Tilsæt grofthakket løg, salt og krydderier og lad det koge ved svag varme under låg ca. 10 minutter.

Tilsæt kartofler, gulerødder og persillerødder i tern.
Læg dem oven på kødet og lad det koge videre under låg til kartofler og persillerødder er meget møre
– næsten udkogte – ca. 20 minutter. Tag laurbærbladet op.
Mos en del af kartoflerne og grøntsagerne med en gaffel. Bland det hele og smag til med salt og peber.

Drys med klippet purløg.

Energifordeling og -indhold pr. person
I hele retten
Protein 22%
Kulhydrat 51%
Fedt 27%
5760 kJ = 1370 kcal

Opskriften er udarbejdet af Sandra Leigh Draznin.

Udskriv opskrift