Ingredienser
2 mellemstore løg, i tern
2 fed hvidløg, hakkede
2 spsk. olivenolie
1 hokkaidogræskar (skrællet og uden kerner), kødet skæres i grove tern
2 store gulerødder, i grove tern
1 dl røde, skyllede splitlinser
½ tsk. gurkemeje
Ca. 8 dl vand
1 grønsagsbouillon-terning
Ca. 1 spsk. revet ingefær
Kværnet salt og peber
Hakket persille til pynt
Sådan gør du
Varm olien i en gryde, og sautér løg og hvidløg, til de er klare.
Tilsæt græskar, gulerod, splitlinser, gurkemeje, vand (til grønsagerne lige er dækket) og bouillontern, og bring det i kog.
Lad det hele simre under låg i 30 minutter.
Blend suppen, og spæd eventuelt med lidt ekstra vand for at justere konsistensen.
Tilsæt den revne ingefær, og smag til med salt og peber.
Drys suppen med persille.