Rødbedesuppe m/ røget laks

(4 personer)

Ingredienser

• Ca. ½ kg rødbeder, skrællede og skåret i mindre bidder
• 1 gulerod, skrællet og skåret i skiver
• 1 persillerod, skrællet og skåret i bidder
• 1 rødløg, skåret i tern
• 1 fed hvidløg, hakket
• ½ fennikel, i tern
• 4 spsk. olivenolie
• Stilkene af 1 bundt dild
• 1 tsk. dildfrø
• 1½ l hønsebouillon
• Salt og kværnet peber
• 1 spsk. balsamicoeddike
• Lidt citronsaft
• 4-6 skiver god røget laks, skåret i strimler
• 1-2 dl cremefraiche
• Bladene fra dildbundtet

Sådan gør du

Sauter alle grønsagerne i olien i en gryde.
Tilsæt dildstilke, dildfrø, bouillon, salt og peber og lad det hele simre under låg 1-1½ time.
Blend det hele til en fin og jævn suppe.
Hæld den tilbage i gryden og kog den igennem og smag til med eddike, citronsaft, salt og peber.
Server suppen med laks, cremefraiche og dild.

Udskriv opskrift