(4 personer)
Ingredienser
3 dl arborio ris
3 skalotteløg, finthakkede
2 spsk. olivenolie
Ca. 50 g smør
1 dl hvidvin
1 l varm grønsagsbouillon, fx Nature Compagnie
100 g parmesanost, revet
2 dl finthakkede krydderurter, fx bredbladet persille, dild, rosmarin
Sådan gør du
Sauter løgene i olien til de er klare, men ikke har taget farve.
Tilsæt risene og steg videre et par minutter under omrøring.
Hæld vinen ved og lad den koge lidt ind under omrøring.
Tilsæt den varme bouillon lidt ad gangen, så den opsuges af risene, før ny bouillon tilsættes.
Rør næsten hele tiden undervejs.
Kog risottoen til den er cremet og til risene er møre, ca. 20 minutter.
Rør parmesan og smør i.
Vend krydderurterne i og smag til med salt og peber.
Konsistensen kan evt. justeres med lidt mere vin.
SVAMPERISOTTO:
Hvis du vil lave svamperisotto, så kan du bruge ovenstående opskrift, men udelade krydderurterne og i stedet tilsætte 300 g portobello svampe eller 1 bakke markchampignon, skåret i grove skiver. De sauteres sammen med løgene og ellers følges opskriften ovenfor.