Rødbeder m/linser & peberrod

Ingredienser

1 dl beluga-linser – svarer til 2 dl kogte linser
1 lille rødløg, skåret i tynde både
2 spsk. kapers
Ca. 100 g fetaost, skåret i tern
4 cm peberrod, fint revet
3-4 (ca. 400 g) mellemstore rødbeder

Dressing:
1 spsk. shoyu/sojasauce
1 spsk. citronsaft
1 spsk. balsamicoeddike
1 stk. sød syltet ingefær, skåret i små tern
1 spsk. flydende honning

Sådan gør du

Skyl linserne i koldt vand og kog dem efter anvisningen på posen, 15-20 minutter, og kasser det overskydende kogevand.
Imens røres dressingen sammen.
Kom linserne i en skål og hæld dressingen over, mens linserne er lune.
Rødbederne koges så de lige akkurat er møre og kommes i koldt vand, så skrællen kan smuttes af.
Rødbederne skæres i tern og kommes i skålen til linserne.
De øvrige ingredienser blandes sammen med rødbeder og linser.
Til sidst drysses med peberrod.

Udskriv opskrift