Kylling m/ grøntsager i sur-sød sovs

Ingredienser:

250 g kyllingefilet, fintstrimlet
1 stk. løg i smalle både el.
3 stk. forårsløg i skrå skiver på 2-3 cm
2 stk. gulerødder i skrå små skiver
1 bk. babymajs, flækket på langs
1 bk. wing bean eller long bean
1 bk sukkerærter
1 stk. agurk
2 tsk hvidløg, finthakket
2 tsk galangarod, finthakket
4 stk. mini auberginer i både
1 bk. thai cherry tomater
3-4 spsk sukker eller sødemiddel
9-10 spsk lagereddike
2 dl vand
2-3 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk fiskesovs el. fiskebouillon (terning)
2 spsk Maizena, rørt ud med 2-3 dl koldt vand
3-4 spsk olie til stegning
1 bdt hvidløgspurløg til pynt
1 lille ds koncentreret tomatpure

Fremgangsmåde:

Opvarm olien i en wok og steg hvidløg og galanga et øjeblik heri.
Tilsæt kødet efter ca. 3 min.
Tilsæt tomatpure og lidt vand, så det ikke brænder på.
Opløs sukker og lagereddike i det varme vand og hæld blandingen i panden eller wokken.
Tilsæt løg, gulerødder, babymajs, mini-auberginer, bønner og cherry tomater.
Smag til med fiskesovs og evt. sukker.
Retten skal smage både surt og sødt.
Jævn med Maizenablandingen og lad sukkerærter og agurkeskiver
(delt på langs og skåret i skrå skiver på ca. 5 mm) koge med i et par minutter.
Pynt med forårsløg og hvidløgsgpurløg og server straks med kogte Jasminris.

Udskriv opskrift